Indledning

Denne statistik belyser udviklingen i den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke og ledighed. Den udarbejdes, så vidt muligt, efter retningslinjerne beskrevet af The International Labour Organisation (ILO), der er den internationale arbejdsorganisation under FN. Opgørelserne må ikke forveksles med Grønlands Statistiks månedlige opgørelser over registrerede arbejdssøgende.

 

Publikationen er opdelt i tre sektioner, der kan læses samlet eller hver for sig. I kapitel 1 belyses ledigheden. I kapitel 2 præsenteres arbejdsstyrken, mens statistikkens kilder, opgørelsesmetoder m.m. beskrives i kapitel 3.

 

Detaljerede elektroniske oplysninger om arbejdsstyrke og ledighed for perioden 2016-2022 findes i Grønlands Statistikbank på hjemmesiden bank.stat.gl. Alle figurer og oversigter i kapitel 1 og kapitel 2 er dannet på baggrund af udtræk fra Grønlands Statistikbank. Henvisning til de relevante matricer i statistikbanken findes i fodnoten under hver figur og oversigt.

 

Revisioner og ændringer i denne publikation

Denne publikation indeholder ingen revisioner i forhold til den seneste publikation.

 

Definitioner

Beskæftigelse: Antal beskæftigede i gennemsnit pr. måned.

 

Ledighed: Antal ledige i gennemsnit pr. måned.

 

Ledighedsprocent: Ledighed ift. den samlede arbejdsstyrke.

 

Arbejdsstyrke: Fastboende borgere i den erhvervsaktive alder.

 

Erhvervsaktiv alder: 18-64 år (2016), 18-65 år (2017-2020) og 18-66 (2021-2022).

 

Udenfor arbejdsstyrken: Fastboende borgere i den erhvervsaktive alder, som hverken er i beskæftigelse eller registreret ledige.